Ædelmetaller som guld og sølv er ikke så hårdføre som f.eks. stål og andre billigere materialer og slides nemmere. Det er derfor vigtigt at passe godt på dem, hvis de skal holde sig pæne.
Forgyldte smykker vil med tiden opleve slid på guldbelægningen. Hvor hurtigt det går, afhænger af hvordan man behandler dem. Da vores forgyldte smykker har ægte sølv indenunder, kan sliddet dog skabe en flot effekt i mix af guld og sølv give en smuk patina. Vil man gerne bevare guld kan man få forgyldningen opfrisket hos en guldsmed.
For at forlænge levetiden af dine smykker, anbefaler vi, at du ikke har smykkerne på, når du sover, bader eller fysisk aktiv. Du bør også være forsigtig med dine smykker omkring skarpe kanter, cremer, parfume og deodoranter.
Beskyt gerne smykkerne mod skarpt sollys, når du ikke bruger dem (opbevar dem f.eks. i smykkeæsken), og tør dem indimellem af med en tør fiberklud.