1. Spis lidt, inden du står op. Kvalmen kommer som regel om morgenen, fordi du ikke har spist længe, og dit blodsukker er faldet
2. Spis ingefær fra den friske rod. Det mindsker graviditetskvalme i første trimester
3. Spis lette måltider, gerne hver anden eller hver tredje time, så du undgår tom mave
4. Bananer, mandler, havregryn, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan dulme kvalmen
5. Drik danskvand. Kulsyren kan virke kvalmestillende
6. Spis langsomt og tyg maden grundigt. Det hjælper både på kvalmen og på fordøjelsen
7. Nattesøvnen er vigtig, og hvil også i løbet af dagen, hvis det er muligt. De fleste kvinder er trætte i de første uger af graviditeten, og det kan forstærke kvalmen
8. Undgå kaffe, sort te og cigaretrøg
9. Luft ud. Frisk luft kan lindre kvalmen
10. Mind dig selv om, at kvalmen er en god ting. Det er udtryk for, at barnet boltrer sig i en sund moderkage